Dette er et billede af min barndomsveninde og jeg. Jeg lyver ikke når jeg siger, at vi har kendt hinanden siden vi ikke kunne tale endnu. Vi har næsten oplevet alt sammen. Vores første skridt, vores første skoledag osv. Det er et venskab som kan gå op og ned somme tider, men man ved stadig inderst inde, at man altid vil være der for hinanden. Jeg glemmer aldrig den historie min mor fortalte mig. Det var Alice og mig som så løvernes konge. Da filmen var færdig skulle Alice hjem, og det skal lige siges, at vi er naboer. Da hun kommer ud på vejen begyndet hun, at græde som en gal, og vi var ikke særlig gamle dengang. Min mor stormede ud sammen med mig i favnen med min ble på, og spurgte hvad der var galt. Det viste sig så, at hun begyndte at græde pga. filmen. Det var såååå sødt.
I denne verden er det sjældent man finder så dejlige personer. Jeg er glad for jeg har så mange gode veninder! <3
Vi ses bloggers....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar